Vi støtter vinens mangfoldighed
Må til indkøbskurv

1 stk: 22 kr

SPAR: 1 kr

Om VINTRO på Nørrebro

VINTRO er en nysgerrig vinbutik som ønsker at styrke og sætte fokus på denne glemte biodiversitet. Derfor vil der hver uge, blive præsenteret en ny drue her på siden. Kan du ikke vente med at se hvilken drue der kommer på næste gang, så kom ned i butikken, Ravnsborggade 5 på Nørrebro, og se hele sortimentet.

vintro_dsc5136_web

150 forskellige druesorter i VINTRO butikken på Nørrebro

Siden stenalderen er vin blevet høstet og gæret af flere tusinde forskellige druesorter. Men de sidste 25 års globalisering har bevirket, at nu bare 8 druesorter dominerer. Hundredevis af lokale druesorter oprives for at give plads til internationale druer. Det er ærgerligt, og den udvikling er vi imod. Vi bryder ensretningen og promoverer i stedet de resterende 1400 andre druesorter. Vine der byder på en mangfoldighed af ukendte og sjove smagsoplevelser. I fællesskab med alle, der elsker vin og tør udfordre og berige deres sanser og udvide deres vinkultur, lægger vi ud med at præsentere danske vinelskere for druer som Assyrtiko, Xinomavro, Furmint og mindst 143 andre sorter.

Tro vin

Hver vin udvælges for sin troværdighed og sit oprindelsessted. I en globaliseret verden, hvor vin oftere laves med enzymer og købegær end af tro og naturlige druer, går Vintro en anden vej. I søgen efter autentiske smagsoplevelser i Europas dale, har vinentusiasterne mødt vinbønder, gemte og glemte druer, traditioner og anderledes smagsoplevelser, som også fortjener din opmærksomhed.

Smag Ugens Drue

Du kan dykke med Vintro ned i vinens verden fra næste uge og følge Vintrovin på instagram og facebook. Hver uge smages og præsenteres en udvalgt druesort, dens bedste vin og ’smagspartnere’ blandt årstidens råvarer, urter og krydderier. Private smagninger og vinkurser kan bookes.

Den rene vare

Nye smagsoplevelser er ikke det eneste visionære sigte med den nye vinbutik. Den øgede konkurrence på vinmarkedet betyder, at vinbønderne bruger store mængder kunstgødning, pesticider og svovl, når de dyrker druer, gærer og forædler vin. Også dette har Vintro en klar holdning til: ”Vi vil finde den bedste vin til prisen for hver druesort. Men der er et benspænd, idet vi satser på vin af druer, der er dyrket med så lidt kemi som overhovedet muligt. Vi stiller krav til bønderne og dobbelttjekker deres analyser. Vintro’s vine har nemlig kun halvt så meget svovl, som loven tillader. Det er den eneste måde at sikre, at vi får gode, rene produkter og i sidste ende også en afbalanceret og bæredygtig vinproduktion”, fastslår Schjerbeck.

Byens foretrukne vinhandler

Ingen må gå forgæves hos Vintro. Som W.C. Fields siger: det vigtigste ved en vinbutik er, at den er åben. Derfor er Vintro åben alle ugens 7 dage fra kl. 12-20.

Den bedste vin

er den, du bedst ka’ li’. Udover vin af 150 forskellige druesorter, har Vintro også de 100 mest efterspurgte appellationer fra Amarone til Xeres; fra østlige Georgien til Portugals våde vest og fra sydlige Sicilien til nordlige Danmark… men igen med et benspænd: Vintro sælger kun vin fra Europas kontinent. Hvorfor transportere vin 14.000 km over Ækvator, når Europa alligevel har det hele? Tænk Globalt, Køb Lokalt !