Freisa er en af Piemontes ældste og mest karakterfulde druer og dyrkes i dag på relativt få hektarer – anslået omkring 500–700 ha – primært i det nordlige Italien med centrum i Langhe, Monferrato og området omkring Torino, hvor den historisk har haft en langt større udbredelse. Druen nævnes allerede i middelalderen og har genetisk slægtskab med Nebbiolo, hvilket også mærkes i dens struktur og aromatiske profil. I mange år blev Freisa overskygget af netop Nebbiolo og Barbera, men i takt med interessen for naturvin, økologi og biodynamisk vin er den igen blevet interessant for producenter, der søger mere rustikke og autentiske udtryk.

Det, der gør Freisa unik, er dens kombination af høj syre og markant tannin – noget man sjældent finder i samme grad i andre lokale sorter. Samtidig har den en aromatisk profil, der ofte ligger i den mørkere, krydrede ende med en let bitterhed, som giver vinen kant og struktur. Historisk blev Freisa ofte lavet som let perlende eller sød vin for at tæmme tanninerne, men i dag ser man i stigende grad tørre, seriøse udgaver, især inden for naturvin og biodynamisk vin, hvor lange macerationer og minimal intervention fremhæver druens rå og levende karakter.

I EU er Freisa fortsat en nichedrue sammenlignet med de store sorter, men netop det gør den interessant: den repræsenterer en mere lokal og mindre poleret side af Piemonte, hvor terroir og tradition får lov at stå tydeligt frem. I moderne vinproduktion bruges den både som ren drue og i blends – som fx i Pecoranera – hvor den bidrager med struktur og energi. Freisa adskiller sig fra mange andre druer ved ikke at søge balance gennem blødhed, men snarere gennem spændingen mellem syre, tannin og aromatisk intensitet, hvilket gør den særligt velegnet til producenter, der arbejder med naturlige og lavinterventionsbaserede metoder.