Oprindelsen af vinavl i Frankrig går tilbage til tiden for græsk kolonisering. Da Frankrig er et af landene med latinsk arv, er vin en integreret del af dets kultur. Måden, hvorpå den franske kultur har investeret sig i fremstillingen af ​​sine vine, har endda tjent den internationalt ry som "vinets land".

Frankrig har mange vinmarker, hver med forskellige jordtyper, dyrkningspraksis og historie. Disse karakteristika definerer terroiret. Navnet på terroiret, hvorfra vinen er lavet, angives på etiketten på flasken. Vinens terroir er en idé, der gør det muligt for os at genkende hver vins personlighed gennem de anvendte druesorter, jorden, hvor vinstokkene vokser, de mikroklimaer, de nyder godt af, og vingårdsmændenes know-how, der dyrker vinstokkene, vinficerer og modner vinen.

Generelt set kan kortet over franske vinregioner opdeles i de nordlige vinmarker, der er kendt for deres hvide vine, og de sydlige vinmarker (med undtagelse af Jura og Savoie), der er mere kendt for deres røde vine. De vigtigste vinregioner på kortet over franske vinregioner er Bordeaux, Bourgogne, Languedoc, Champagne, Loiredalen, Alsace, Rhône, Provence og Korsika.

Der er over 200 indfødte druesorter - fra de berømte Chardonnay og Cabernet Sauvignon til meget sjældne druer som Prunelard og Savagnin. Derudover er der 307 officielle vinbetegnelser (kaldet AOP eller Appellation d'Origine Protégée). Betegnelsesregler definerer nøje, hvilke druesorter og vinfremstillingspraksis der er godkendt til klassifikation i hver af Frankrigs flere hundrede geografisk definerede betegnelser, der kan dække regioner, landsbyer eller vinmarker.