Blaufränkisch er en ædel, mørkskindet druesort med rødder dybt forankret i Centraleuropas vintraditioner. Den menes at have sin oprindelse i det nuværende Østrig eller Ungarn og har været dyrket i området siden middelalderen. Navnet "Blaufränkisch" blev for alvor etableret i det 18. århundrede og indikerede, at druen blev betragtet som en "frankisk", og dermed ædel, sort – i modsætning til de mindre prestigefyldte "hunniske" druer.

Blaufränkisch er særligt udbredt i Østrig, hvor den dækker omkring 2.800 hektar og regnes som landets næstvigtigste blå drue efter Zweigelt. Den spiller en central rolle i regioner som Burgenland og Mittelburgenland, hvor den ofte frembringer komplekse, krydrede og strukturerede vine med et flot lagringspotentiale.

Druen findes også i Ungarn, hvor den er kendt som Kékfrankos, og dyrkes på over 7.000 hektar, særligt i regioner som Sopron og Eger. Den er desuden plantet i Tyskland (som Lemberger), primært i Württemberg, hvor den dækker cirka 1.700 hektar. Mindre beplantninger findes også i Slovakiet, Polen, Tjekkiet og endda USA og Canada.