
Burgenland ligger i det østlige Østrig, langs grænsen til Ungarn, og strækker sig fra Neusiedlersee i nord til Eisenberg i syd. Regionen er kendt som Østrigs varmeste vinområde – med et tørt, kontinentalt klima, hvor varme somre og kølige nætter skaber optimale forhold for både modne rødvine og ædelsøde vine. Neusiedlersøen – en lavvandet, steppeagtig sø – fungerer som klimaregulator og spiller en central rolle i regionens særlige stil.
Vinens historie i Burgenland går århundreder tilbage og har været præget af en blanding af øst- og vesteuropæisk kulturarv. Regionen var tidligere en del af det ungarske kongerige indtil 1921, og vinfremstilling her bærer stadig præg af grænselandet mellem centraleuropæiske traditioner.
Burgenland består af fire underregioner:
-
Neusiedlersee DAC – kendt for sine søde vine (især Trockenbeerenauslese) og rødvine på Zweigelt.
-
Leithaberg DAC – fokus på elegante, kalkholdige vine af Blaufränkisch og Chardonnay.
-
Mittelburgenland DAC – “Blaufränkisch-land”, hvor strukturerede og mørke rødvine trives.
-
Eisenberg DAC – sydligste del, hvor skiferjord giver krydrede og mineralske Blaufränkisch-vine.
Burgenland er især kendt for rødvin og søde vine – i modsætning til det hvide vinfokus i fx Wachau og Kamptal. De mest udbredte druer i regionen er:
-
Blaufränkisch – den mest prestigefyldte rødvinsdrue, som giver vine med mørk frugt, syre og lagringspotentiale.
-
Zweigelt – en krydsning af Blaufränkisch og St. Laurent, Østrigs mest plantede rødvinsdrue.
-
St. Laurent – delikat, ofte lidt Pinot Noir-lignende.
-
Welschriesling og Weissburgunder (Pinot Blanc) – brugt til de berømte søde vine omkring Neusiedlersee.
-
Chardonnay og Grüner Veltliner – især i Leithaberg og som komponent i tørre hvidvine.
Burgenland har omkring 13.000 hektar vinmarker, hvilket svarer til ca. 30 % af Østrigs samlede vinmarksareal. Mere end halvdelen af arealet er beplantet med rødvinsdruer – en usædvanlig andel i østrigsk sammenhæng – og regionen producerer nogle af Østrigs mest roste og lagringsværdige rødvine.
Læs mere