26.6.25 · Kun orangevin!
Kære Vinven,
Du har sikkert hørt udtrykket “orangevin” før – måske har du endda bestilt et glas og selvsikkert ladet som om, du vidste præcis, hvad det var! Nu får du chancen for at dykke ned i de forskellige typer af orangevin og virkelig lære denne farverige vin at kende.
Og bare rolig – det har intet med appelsiner at gøre! Orangevin laves af hvide druer, hvor skallerne får lov at trække med (såkaldt maceration), hvilket skaber vidt forskellige stilarter – fra let og frugtig, til tør og tanninrig, med seriøse madvenlige vine iblandt.
Vi dykker ned i de mange stilarter: fra boblende Pet Nat, til tørre og blomstrede udgaver, til dybe og saftige orangevine – og endda nogle lagrede flasker fra Italien.
Smagningen starter mellem kl. 17:00 og 17:30, varer ca. 1,5 time og koster 300,- pr. person.
Vi holder det uformelt, men stadig informativt – og der er god tid til alle dine spørgsmål. Vi serverer for hver gruppe individuelt, så stress ikke hvis du kommer lidt for sent – det er kun dine venner, der venter på dig ;).
Lyder det som noget for dig og din vinven(ner)? Så book en billet på info@vintrovin.dk eller ring til os på +45 48 48 80 11.
De bedste hilsner fra VINTRO-teamet
Simon, Catherine & Marius