Ingen So2 tilsat

2024, BAS 521, Moscatel orange

Drue

Moscatel (2 måneders maceration)

Type

Hvidvin

Land

Danmark

Område

Møn

BAS 521 er en orangevin på Moscatel fra BAS Winery på Møn, hvor dansk vin bliver tænkt nysgerrigt og uden alt for faste regler. Moscatel er en af vinverdenens mest aromatiske druer, og her får den lov til at vise både blomster, moden stenfrugt, fersken, honning og orangeblomst. Vinen har ligget 2 måneder med skallerne i ståltank, men er overført som free run uden presning for at undgå for hårde tanniner.

Pris
Normalpris 195,00 kr
Normalpris Udsalgspris 195,00 kr
Spar
/
Moms inkluderet. Fragt beregnes ved kassen.
Klar
Uklar
Tør
Frugtig
Blød
Tannisk
Lagring

Ståltanke

Total SO2

Ingen tilsat So2

Appellation

Møn

Vinstokkens alder

-

Produktion

Manuel høst, spontangæring. Kold maceration i ståltank, hvor druerne netop er dækket. Overført som free run uden presning for at undgå tanniner

Størrelse

0,75 L

Ingen So2 tilsat
Bas Winery

Danmark · Møn · Basnæs

På Vestmøn, helt ud mod kysten, finder man BAS Winery, et dansk vineri grundlagt af Jørgen Laustsen med ambitionen om at undersøge, hvor langt dansk vin kan nå. Det, der begyndte som eksperimenter med vinproduktion for omkring 15 år siden, har udviklet sig til et seriøst projekt med dansk naturvin, økologisk dyrkning og en stor nysgerrighed på druesorter, frugt og forskellige metoder i kælderen.

Hjemstedet er Basnæsgård, en 17 hektar stor økologisk gård på den vestlige side af Møn med vinmarker, enge, skov og kystnatur. Vinmarkerne ligger på syd- og vestvendte skråninger med kalkrige jorde og direkte påvirkning fra havet. Kombinationen af lange nordiske sommerdage, havbriser og det relativt tørre lokale mikroklima giver BAS mulighed for at arbejde med vin i et udpræget cool climate og samtidig bevare friskhed og syre i druerne.

BAS arbejder med håndhøstede økologiske druer og frugt fra både egne marker og udvalgte økologiske dyrkere. I kælderen er filosofien minimal intervention, og Jørgen eksperimenterer frit med forskellige druesorter, maceration, fadlagring og naturlige mousserende vine. Sortimentet bevæger sig derfor mellem klassisk hvidvin og rødvin, orangevin, pét-nat og mere eksperimenterende vine, hvor danske æbler også kan spille en rolle.

Nysgerrigheden er en central del af BAS. Målet er ikke at lave den samme vin hvert år, men at arbejde med den enkelte årgang og undersøge, hvilke druer og metoder der fungerer bedst under danske forhold. Nogle vine er lavet udelukkende på dansk dyrkede druer, mens andre bygger på økologiske druer fra samarbejdspartnere.

BAS Winery er dermed en del af den nye udvikling inden for dansk vin og dansk naturvin, hvor Møns særlige klima og kalkrige jord møder en fri og eksperimenterende tilgang til vinproduktion. Et projekt, der ikke forsøger at efterligne klassiske vinregioner, men i stedet undersøger, hvordan vin fra Danmark og Møn kan få sit helt eget udtryk.

Mere fra Bas Winery
    Ingen So2 tilsat
2024, BAS 521, Moscatel orange
Bas Winery
195,00 kr