Oprindelsen til vinavl i Frankrig går tilbage til tiden for den græske kolonisation. Da Frankrig er et af de latinske kulturarvslande, er vin en integreret del af dets kultur. Den måde, hvorpå den franske kultur har investeret i vinfremstilling, har endda givet landet det internationale ry som "vinens land".

Frankrig har mange vinmarker, hver med forskellige jordbundstyper, dyrkningsmetoder og historie. Disse egenskaber definerer terroiret. Navnet på det terroir, som vinen kommer fra, er angivet på flaskens etiket. Begrebet vinens terroir gør det muligt at genkende hver vins personlighed gennem de anvendte druesorter, den jord, som vinstokkene vokser i, de mikroklimaer, de nyder godt af, samt vinbøndernes knowhow i dyrkning, vinifikation og lagring af vinen.

Overordnet set kan kortet over de franske vinregioner opdeles i de nordlige vinmarker, som er berømte for deres hvidvine, og de sydlige vinmarker (med undtagelse af Jura og Savoie), som er mere kendt for deres rødvine. De vigtigste vinregioner på kortet over franske vinområder er Bordeaux, Bourgogne, Languedoc, Champagne, Loire-dalen, Alsace, Rhône, Provence og Korsika.

Der findes over 200 oprindelige druesorter – fra de kendte Chardonnay og Cabernet Sauvignon til meget sjældne druer som Prunelard og Savagnin. Derudover findes der 307 officielle vinappellationer (kaldet AOP eller Appellation d’Origine Protégée). Reglerne for appellationerne definerer nøje, hvilke druesorter og vinfremstillingsmetoder der er tilladt for klassificering i hver af Frankrigs flere hundrede geografisk afgrænsede appellationer, som kan dække regioner, landsbyer eller individuelle vinmarker.