2025, Malagousia

Drue

Malagousia

Type

Hvidvin

Land

Grækenland

Område

Peloponnes

Malagousia er en af Grækenlands vigtigste moderne hvidvinsdruer — aromatisk, frisk og næsten forsvundet fra markerne, før den blev genopdaget og igen fik en central plads i græsk vin. Hos Tetramythos dyrkes den i det bjergrige Aigialeia på det nordlige Peloponnes, hvor højtliggende marker på Mount Helmos giver kølighed, syre og et mere spændstigt udtryk end mange forbinder med græsk hvidvin. Vinen er lavet i en ren, lav-intervention stil, hvor Malagousia-druens florale aroma, citrus, stenfrugt og friske middelhavskarakter får lov at stå klart.

Pris
Normalpris 175,00 kr
Normalpris Udsalgspris 175,00 kr
Spar
/
Moms inkluderet. Fragt beregnes ved kassen.
Klar
Uklar
Tør
Frugtig
Lagring

3 måneder på fine lees i rustfri ståltank.

Total SO2

<25 mg/L

Appellation

PGI Peloponnese / Aigialeia

Vinstokkens alder

25–30 år

Produktion

Håndhøst. Spontangæring i rustfri ståltank. Koldmaceration før gæring.

Størrelse

0,75 L

Tetramythos

Grækenland · Peloponnes · Ano Diakopto

På skråningerne af Mount Helmos i det nordlige Peloponnes finder man Tetramythos, et økologisk vineri med base i Ano Diakopto i det bjergrige Aigialeia. Historien begyndte med brødrene Aristos og Stathis Spanos, som voksede op i området og arbejdede med vinmarker og vinproduktion fra en ung alder. I 1999 mødte de den lokale ønolog Panagiotis Papagiannopoulos, og samme år blev de første flasker under navnet Tetramythos produceret. Nye økologiske vinmarker fulgte, og i 2004 stod deres nye vineri færdigt.

Vinmarkerne ligger højt på Helmos' skråninger, omkring 450 til 1.000 meter over havets overflade, hvor højden og de kølige vinde fra Korinthbugten er med til at moderere det varme græske klima. Jordbunden varierer mellem blandt andet stenede, kalkholdige og lerholdige jorde, og kombinationen af højde, eksponering og klima giver gode betingelser for vine med naturlig friskhed og syre.

Tetramythos arbejder økologisk og har et særligt fokus på græske druesorter. Her finder man blandt andet Roditis, Malagousia, Agiorgitiko og Mavro Kalavrytino, hvor sidstnævnte er en sjælden lokal blå drue med stærk tilknytning til Kalavryta og det bjergrige Aigialeia. Der arbejdes også med enkelte internationale sorter.

I kælderen spiller Panagiotis Papagiannopoulos en central rolle. Han arbejder med spontangæring og en lavinterventionsfilosofi, men samtidig med stor nysgerrighed omkring områdets gamle vintraditioner. Tetramythos har blandt andet arbejdet med amfora og har været med til at vise en mere seriøs og terroirdrevet side af Retsina, blandt andet baseret på den lokale Roditis.

Tetramythos kombinerer dermed moderne økologisk vinproduktion med gamle græske druer og traditioner. Resultatet er et spændende billede af moderne græsk naturvin, hvor højderne i Aigialeia, lokale sorter og minimal intervention får lov til at spille hovedrollen.

Mere fra Tetramythos
2025, Malagousia
Tetramythos
175,00 kr