23.4.26 · Bourgogne - Uden filter
I løbet af det seneste år har vi i butikken udvidet udvalget af natur- og lavinterventionsvine fra Bourgogne, og tiden er nu kommet til at invitere jer til en uformel og informativ smagning om Bourgognes mange ansigter. Vi dykker ned i regionens mangfoldige udtryk og de små forskelle, der gør området så fascinerende.
Vi åbner aftenen med en livlig Crémant, inden vi bevæger os videre til to fortolkninger af Chardonnay, der viser druens spændvidde fra det sprøde og mineralske til det mere cremede og dybe. Herefter runder vi af med to Pinot Noir, hvor elegance, saftighed og terroir får lov til at tale for sig selv.
En aften for dig, der elsker Bourgogne – eller bare er nysgerrig på, hvorfor netop denne region bliver ved med at begejstre vinverdenen.
Smagningen starter mellem kl. 17:00–17:30, varer ca. 1,5 time og koster 350,- pr. person.
Der vil derudover være 20% rabat på alle de vine i smager på aftenen. Så kom og smag 5 forskellige vine som nemt ville havde kostet dobbelt så meget at smage på restaurant.
Vi holder det uformelt, men lærerigt, og der er selvfølgelig tid til alle dine spørgsmål. Vi serverer for hver gruppe individuelt, så du skal ikke stresse, hvis du kommer lidt for sent – det er kun dine venner, der venter på dig.
Lyder det som noget for dig og din vin-ven(ner)? Så book din plads på info@vintrovin.dk eller ring på +45 48 48 80 11.